Skulder-, Albue- & Håndspeciale
Mange skulder-, albue- og håndsmerter skyldes ofte manglende eller korrekt diagnose med mindre man er opereret. Med en grundig undersøgelse og ultralydsscanning, skaber vi overblik over din tilstand.
Er konsultationen noget for dig?
- Har du haft smerter i din skulder, albue eller hånd i lang tid uden at opnå en varig bedring?
- Er du blevet opereret og mangler kvalificeret genoptræning?
- Ønsker du en forklaring på, hvorfor du har smerter i din skulder, albue eller hånd, og hvordan de bedst afhjælpes?
- Har du prøvet mange forskellige behandlere uden effekt?
Din skulder er i skarpe hænder her
Vores team af specialiserede fysioterapeuter indenfor skulderområdet har videreuddannelse, ekspertviden og mange års erfaring indenfor skulder, albue og hånd, som kombineres med den nyeste forskning i et skræddersyet individuelt forløb målrettet dine behov.
Diagnosticering & Ultralydsscanning
Ved den første konsultation laver den specialiserede fysioterapeut en tilbundsgående undersøgelse for at afdække din problematik. Dette sker dels ved kliniske undersøgelser, men også ved mere specifikke vævsundersøgelser. For at få det fulde overblik over vævets tilstand bruges ultralydsscanning for at identificere det væv, der eventuelt har behov for behandling.
Individuel, målrettet genoptræningsplan
Når det fulde omfang af din situation er afdækket, tilrettelægger den specialiserede fysioterapeut sammen med dig en individuel trænings- og behandlingsplan. Er der behov for behandling sammensættes der et forløb til dig, men dette vil altid være suppleret af træningsplan målrettet din problematik. Fysioterapeuten vil også kunne opstille en prognose for forløbet, så forventningerne er afstemte, og I er sammen om at sætte planen i værk.
Løbende tilretning af behandlingsplan
For at opnå det fulde udbytte af din træning, og sikre det mest optimale forløb, følger fysioterapeuten op på din træning. Vi tester dig løbende i forløbet, så vi med målbare parametre kan se, vi er på rette vej. Er der behov for at ændre den fastlagte plan, råder og vejleder fysioterapeuten dig, og I vurderer sammen om, der er behov for yderligere tiltag.
Sundhedsfaglig dialog
Skulle der komme bump på vejen i dit forløb, har vi stadig mulighed for at hjælpe dig. Vi har tæt kontakt til flere privathospitaler, og har dagligt samarbejde med ortopædkirurger, neurokirurger og reumatologer. Vi har derfor mulighed for at være i løbende dialog med eksperter gennem dit forløb, og kan ved behov hjælpe dig hurtigt videre for at opnå målsætningen.