Hofte-, Knæ- & Ankelspeciale

Smerter i hofte, knæ og ankler kan opstå pludseligt ved en skade eller komme snigende over tid - fælles for både overbelastningsskader, og traumer er, at de forhindrer dig i at deltage i de aktiviteter, du gerne vil. Står du i den situation, kan du få en specialiseret vurdering hos os.

Er konsultationen noget for dig?

  • Har du haft smerter i din hofte, knæ eller ankel i lang tid uden at opnå en varig bedring?
  • Er du blevet opereret og mangler kvalificeret genoptræning?
  • Ønsker du en forklaring på, hvorfor du har smerter i hoften, knæet eller anklen, og hvordan de bedst afhjælpes?
  • Har du prøvet mange forskellige behandlere uden effekt?

Du er i skarpe hænder her

Vores team af specialiserede fysioterapeuter har videreuddannelse, ekspertviden og mange års erfaring indenfor hofte, knæ & ankel, som kombineres med den nyeste forskning i et skræddersyet individuelt forløb målrettet dine behov. Vores fysioterapeuter har alle arbejdet med eliteudøvere på allerhøjeste niveau, og bruger deres ekspertiser til også at hjælpe dig hurtigst muligt tilbage på "banen"

Diagnosticering & Ultralydsscanning

Ved den første konsultation laver den specialiserede fysioterapeut en tilbundsgående undersøgelse for at afdække din problematik. Dette sker dels ved kliniske undersøgelser, men også ved mere specifikke vævsundersøgelser. For at få det fulde overblik over vævets tilstand bruges ultralydsscanning for at identificere det væv, der eventuelt har behov for behandling.

Individuel, målrettet genoptræningsplan

Når det fulde omfang af din situation er afdækket, tilrettelægger den specialiserede fysioterapeut sammen med dig en individuel trænings- og behandlingsplan. Er der behov for behandling sammensættes der et forløb til dig, men dette vil altid være suppleret af træningsplan målrettet din problematik. Fysioterapeuten vil også kunne opstille en prognose for forløbet, så forventningerne er afstemte, og I er sammen om at sætte planen i værk.

Løbende tilretning af behandlingsplan

For at opnå det fulde udbytte af din træning, og sikre det mest optimale forløb, følger fysioterapeuten op på din træning. Vi tester dig løbende i forløbet, så vi med målbare parametre kan se, vi er på rette vej. Er der behov for at ændre den fastlagte plan, råder og vejleder fysioterapeuten dig, og I vurderer sammen om, der er behov for yderligere tiltag.

Sundhedsfaglig dialog

Skulle der komme bump på vejen i dit forløb, har vi stadig mulighed for at hjælpe dig. Vi har tæt kontakt til flere privathospitaler, og har dagligt samarbejde med ortopædkirurger, neurokirurger og reumatologer. Vi har derfor mulighed for at være i løbende dialog med eksperter gennem dit forløb, og kan ved behov hjælpe dig hurtigt videre for at opnå målsætningen.

Mød fysioterapeuterne

Daniel Staun

Jeg har en bachelor i idræt fra Aalborg Universitet og er Eksamineret Muskuloskelatal Fysioterapeut som er en uddannelse der giver særviden indenfor et bredt aspekt af gener relateret til muskel, sene, led og nervesystemet. Kombineret med min viden indenfor sportsfysioterapien kan jeg diagnosticere og planlægge et behandlingsforløb til dig på højt niveau. 
 
Jeg har stor erfaring indenfor genoptræning efter skader og performanceoptimering. Jeg ser mange løbere og idrætsfolk i klinikken som gerne vil hurtigt tilbage til at dyrke deres sport eller aktivitet og så håndterer jeg langvarige eller komplekse skader hvor man kan forvente en god coach og sparringspartner igennem eventuelle svære forløb. 
Jeg elsker at arbejde med mennesker der sætter krav til deres fysiske formåen, uanset niveau. Fagligt er den bedste følelse at følge personer på rejsen fra behandlingsrummet til træningssalen og retur til sport eller anden fysisk aktivitet. 

Sissel Mølbak

Jeg har i over 10 år arbejdet med sportsskader på både elite- og amatørniveau, og har stor erfaring med udredning, diagnosticering og behandling af sportsskader. Jeg er examineret sportsfysioterapeut og har derudover uddannelse indenfor ultralydsscanning, hvilket giver mig ekstra kompetencer ift. udredning af din skade. 
Jeg brænder for at hjælpe mennesker tilbage til deres aktivitet, uanset om du er elite eller motionist!

Elisa G. Stormark

Mit navn er Elisa. Jeg har 14 års erfaring som fysioterapeut herunder primært fod, ankel, knæ og hofte problematikker. Derudover er jeg teamleder for vores UE-team og står bl.a. for oplæring og supervision af vores andre dygtige UE-fysser. Jeg har særligt kompetencer indenfor idrætsskader, genoptræning og længerevarende smerteproblematikker herunder artrose/GLAD. Derudover er jeg eksamineret idrætsfysioterapeut og har videreuddannet mig inden for smerter, GLAD og ultralydsscanning.
Jeg har desuden været fysisk vejleder for DGI’s 9. verdenshold, hvor jeg varetog gymnasternes helbred på deres verdensturné.
Jeg brænder for at hjælpe dig, der står med en smerteproblematik eller skade, som du ikke selv kan løse. Jeg elsker at fordybe mig i lige netop dit problem og tilpasse forløbet så det passer bedst muligt til din situation.

Morten Skjoldager

Jeg har mange års erfaring med arbejde af sportsskader på højeste niveau gennem mit ansvar som cheffysioterapeut i AaB A/S siden 2010 og det danske Herrelandshold i fodbold siden 2012. Jeg har stor erfaring med specialiseret fysioterapi med fokus på elitesportsfolk og high-end performance, arbejde med behandling og Return To Play strategier, samt at varetage second opinions og arbejde med langvarige strategier til return to sport.
Jeg brænder for et arbejde med et stort fokus på en grundig udredning, behandling og optimering indenfor sport og især high-end performance.

Har du brug for hjælp?