Patient historie omkring effekten ved BalanceWear
Else har Multipel (dissemineret) Sclerose og er fast patient her på klinikken. Hun er blevet testet med BalanceWear®. Det har efterfølgende ændret hverdagen markant for Else.
Her er Elses egne ord:
"Da jeg blev testet med BalanceWear®, var jeg meget skeptisk. Jeg kunne ikke forstå, at en vest og nogle vægte, kunne have nogen betydning for mig og min livskvalitet. Jeg blev dog meget klogere, allerede den første dag.
Under testen kunne jeg nu; gå mere sikkert, se både op, ned og til siderne, mens jeg gik, uden at stoppe op, som jeg plejer. Trappegang, var dog der hvor jeg kunne se og mærke, størst forandring. Her skulle jeg normalt hive mig op med begge hænder på gelænderet og altid med højre fod først. Med vesten på, kunne jeg nu gå med en hånd på gelænderet og skifte med at bruge højre og venstre fod ned af trappen.
Da jeg begyndte at gå med den dagligt, kom der flere forbedringer til:
- Min gang er blevet bedre og jeg kan nu komme med ud og handle ind igen.
- Mine stærke smerter i benene er blevet mindre, og jeg har nedsat brugen af mit smertestillende medicin.
- Mine spasmer er blevet meget mindre.
- Jeg kan nu holde til at stå og lave mad i meget længere tid. Før ca. 20-30 min. Nu kan jeg stå i 1 time.
- Jeg har meget bedre kontrol af min vandladning.
- Den største forbedring er dog, at jeg ikke mere er så træt. Før gik jeg tit i seng kl. 21, og hvilede 2-3 gange i løbet af dagen. Nu kan jeg holde mig vågen til langt ud på aftenen. Det har særlig betydning når vi er i byen eller har gæster. "
Se videoen af Else.
For en god ordens skyld skal det siges, at det er ikke alle patienter der bliver så godt hjulpet, som Else.
Du kan også finde andre videoer på Youtube hvis du søger på BalanceWear.
Kontakt vores special uddannede fysioterapeut på området Birgitte Bartolomæussen
BalanceWear er en vest, som er udarbejdet af Cindy Gibson Horn, neurologisk fysioterapeut fra USA. Cindy Gibson-Horn har igennem de sidste 15 år udarbejdet dette krops bårne hjælpemiddel, gennem sit daglige arbejde med neurologiske patienter i USA, Californien.
Vesten giver ved et diskret vægtsystem, sensorisk information til nervesystemet, og derigennem påvirkes balanceevnen. Fleksible vægte placeres på vesten med et velcrosystem. Vesten er nem at bære og der findes to modeller – en med lændebælte – og en uden.
Arkadens Fysioterapi er blandt de første fysioterapiklinikker i Europa, som er blevet certificeret i brugen af BalanceWear®.
Formålet:
Formålet er, at optimere brugerens posturale kontrol (balance), således at dagligdagsfunktioner kan gennemføres mere ubesværet. Risikoen for fald mindskes og vesten giver en større grad af stabilitet og dermed en større selvstændighed.
Vesten skal bruges så meget som muligt hver dag, for at opnå den ønskede effekt. Vesten tilfører nervesystemet ekstra sensorisk information, som af hjernen bearbejdes til, på bedre vis, at opretholde balancen.
Brugere af vesten vil for eksempel kunne opleve bedre at kunne stå op og udføre aktiviteter med hænderne. At kunne gå mere sikkert og bedre kunne orientere sig samtidig. At kunne gå uden støtte fra pårørende, stok eller rollator. Ikke at skulle koncentrere sig så meget om, at udføre mere simple automatiserede bevægelser. Ligeledes vil vesten give en oplevelse af, at være mere stabil og dermed reducere frygten for at falde og øge den generelle bevægelsesfrihed.
Et forløb hos en BalanceWear® certificeret fysioterapeut ved FysioDanmark Aalborg, vil typisk strække sig over et par dage. Første gang, ca. 1,5 time, bliver man grundigt undersøgt, og får afdækket de balancemæssige problemer. Ved anden konsultation, ca. 1 time, bliver man iført en prøvevest, som justeres indtil balancen er optimalt forbedret. Herefter beslutter man om, man ønsker at købe en vest.
Typiske lidelser, hvor BalanceWear® kan hjælpe:
- Ataxi
- Multipel Sclerose
- Parkinsons
- Apopleksi
- Neuropati
- Ældre med balanceproblemer
Værd af vide:
Hør eventuelt din kommune om de yder tilskud - flere kommuner har dækket prisen for vesten til borgere, under §112 ”Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven.”
Priser:
1. konsultation u/køb af vest kr. 1.450,-
2. konsultation u/køb af vest kr. 1.150,-
Efterfølgende justeringer af vest: kr. 840,- pr gang.
Ved behov for skriftlig status 500,-
(Der ydes ikke tilskud fra den offentlige sygesikring)
Vest /uden lændebælte kr. 14.500,- (prisen er inkl. 1. + 2. konsultation)
Vest /med lændebælte kr. 15.500,- (prisen er inkl. 1. + 2. konsultation)
Afbud skal ske senest 24 timer før konsultation, ellers betales kr. 500,- for udeblivelse.
Vil du vide mere?
Kontakt Receptionen på info@arkadensfysioterapi.dk eller på telefon 99204060.
For mere information:
www.balancewear.com
www.arkadensfysioterapi.dk
https://www.youtube.com/watch?v=-esey00fDKU
- Specialer
- Massage
- Ultralydsscanning
- Osteopati
- Chokbølgebehandling (ESWT)
- Neurologisk TEAM
- Trykbølgebehandling (RPWT)
- Supersole
- GLAD træning
- GLA:D Ryg – et tilbud til dig der er besværet af rygsmerter
- BalanceWear®
- High Power Laser
- Akupunktur
- HovedpineTEAM
- Børnefysioterapi
- Laktattest
- Løbeklinik
- Solemaids Aalborg