Sportsklinikken Aalborg

Hos FysioDanmark Aalborg, har du mulighed for at samle hele pakken ét sted, både når det gælder diagnosticering, behandling, genoptræning og performanceoptimering til idræt. Vi ved fra vores arbejde med eliteidrætsudøvere, det gerne må gå stærkt med at finde en plan, og det vil vi også forsøge at tilbyde dig.

Har du fået en sportsskade?

Vi har gennem mange år hjulpet eliteidrætsudøvere på allerhøjeste niveau indenfor mange forskellige idrætsgrene. For bare at nævne nogle få, så har vi via vores arbejde med Dame- og Herrelandshold i fodbold, Teamgym landsholdet, Superliga klubber i fodbold, ligaklubber i håndbold og motorsports hold samlet erfaringer og ekspertise på mange områder, som alle kan sættes i spil for at tage hånd om dig, hvis behov opstår.

Løbestilsanalyse & Coaching

Løbeklinikken

Vi tilbyder specialiserede forløb rettet imod løbere som vil; forebygge skader, har brug for behandling eller udredning af en nuværende skade eller ønsker at indfri deres fulde potentiale. Vi tilbyder løbecoaching og programlægning, hvor du vil blive fulgt fx i forløbet efter en skade. Det er vores holdning, at den bedste forebyggelse – er den optimale træning. Da rigtig mange løbeskader er en udløber af overbelastning/overtræning, ved vi at netop træningsdelen er et fokuspunkt i vores klinik

Performanceoptimering

Laktat test

Har du behov for performance optimering kan laktat test måske være noget for dig. Vi tilbyder denne mælkesyre test, som grundliggende er med til at give dig en oplevelse af, hvad det vil sige at træne optimalt og mærke, hvordan kroppen fungerer under belastninger fra helt let til max. Dette kan være grundlaget for at lave en individuel tilpasset træningsplan til dig.

Dybdegående undersøgelse med Ultralydsscanning

Ultralydsscanning indgår som en væsentlig del af en afklaring af skadesproblematikker, og alle vores fysioterapeuter bruger ultralydsscanning til både udredning og opfølgning på træningsforløb. Ultralydsscanning kan du læse mere om her.

Lægeligt samarbejde

Vi har et stort samarbejde med Capio Privathospital & Aalborg Privathospital samt flere speciallæger, også her i huset, som vi dagligt sparrer med eller konsulterer ved behov. På den måde forsøger vi at samle de største kapaciteter til at hjælpe dig bedst muligt med din problematik.