GLAD300-sh

GLAiD træning

Har du ondt i knæ eller hofte?

Generne fra slidgigt (artrose) kan reduceres via målrettet træning!
Vi tilbyder 8 ugers specialiseret træning og undervisning omkring Artrose (slidgigt).

Vi har siden 2011 kørt Artrose-træning/undervisning med målbar effekt. Vi var sammen med Syddansk Universitet og Professor Søren T. Skou, som er tidligere ansat her på klinikken, med til at opstarte selve konceptet her i Danmark. Vores terapeuter Anne Mette og Trine Briks har undervist andre fysioterapeuter i konceptet. De har derfor stor erfaring i dette behandlingskoncept og de skinner tydeligt igennem når forløbene kører på klinikken - du er i gode hænder!

Forløbet foregår via en kombination af træning på hold med andre, med lignende gener, samt teoretisk undervisning omkring hvorledes slidgift (artrose) bedst behandles og hvordan man kan træne sig til et bedre fungerende knæ eller hofte. Artrose-skole - også kaldet GLAiD - Godt Liv med Artrose i Danmark - er oprindeligt et svensk projekt, hvor man igennem de sidste 12 år har tilbudt træning og undervisning og dermed nedsat antallet af nye knæ eller hofteoperationer med 75%.

Det at træningen foregår med uddannet fysioterapeut giver en tryghed hos deltagerne når de oplever at nogle øvelser er svære eller giver ubehag. Der har vores terapeuter mulighed for at hjælpe og ændre på øvelsen - dette er ikke muligt hvis man kun har fået et program og selv skal lave øvelserne.

Vi samarbejder med Diætisthuset som står for rådgivning omkring kostvejledningen.

Du kan her se et klip med vores fysioterapeut AnneMette som fortæller om forløbet og træningen.